tirsdag den 16. juni 2015

Hjemmekontor

Praktisk hjemmekontor 

med masser af plads til opbevaring.


Selv med få kvadratmeter kan man skabe et lille og hyggeligt hjemmekontor. 
Her er blevet plads til både et stort 'væg til væg' skrivebord, samt til en masse opbevarings skuffer under bordpladen.
Familien ønskede at udnytte deres lille rum på blot 6 kvadratmeter. De havde brug for et hjemmekontor med plads til opbevaring og med et ønske om meget bordplads. 

Rummet og loftet er blevet malet hvidt. Og der blev opsat to baner tapet, for at få lidt farve og mønster ind i rummet (god måde til at udnytte eventuelle tapetrester på). Bordpladen er en malet mdf-plade der hviler på lister, der er opsat på de tre vægge rundt om, og med et ekstra bordben i midten. Alle tuscher og små kontorartikler er blevet samlet i en lille akryl sætterkasse, for at få et roligt udtryk. 
Tip:Find selv sten , fjer og grene - det giver hygge og personlighed. Og hæng ynglings citatet og billeder op på en opslagstavle.

Tapetet er fra Flügger, Lampen og globus er fundet på et loppemarked. Skrivebordsstol, rullegardin og skuffemoduler er fra Ikea. Uret er fra Notredame. Akrylsætterkassen er fra Netto. Vaserne er fra Bolia.